Nifty Lift HR21 er en effektiv og fleksibel hybrid knækarmslift, der kombinerer høj ydeevne med miljøvenlig drift. Liften er udstyret med firehjulstræk, som sikrer stabil fremkommelighed og høj arbejdsindsats – også på ujævnt og krævende underlag.
Det er muligt at køre udelukkende på el, hvilket gør Nifty Lift HR21 ideel til indendørs arbejde samt til opgaver i støj- og miljøfølsomme områder, hvor der hverken ønskes lyd- eller CO₂-udledning. Hybridløsningen giver samtidig fleksibilitet til udendørs brug, når der er behov for længere driftstid.
Liften har en maksimal arbejdshøjde på 20,70 meter, en horisontal rækkevidde på op til 13 meter og en platformkapacitet på 250 kg. Det giver et effektivt arbejdsområde og god plads til både personel og nødvendigt værktøj.
